Dialogforum

I Tyskland er der et dialogforum for den faste forbindelse over Femern Bælt. Det er delstatsmyndigheden i Slesvig-Holsten, der har oprettet dette unikke forum, hvor borgerne bliver involveret i projektet.

Startskuddet til dialogforummet lød den 5. september 2011, da det første arbejdsmøde blev afholdt i Eutin. Dialogforummet, som er uafhængigt af delstatsregeringen, skal give mulighed for en transparent informations- og meningsudveksling og fungere som central kommunikationsplatform for alle deltagende aktører. Forummets 32 deltagere er repræsentanter for modstandere såvel som tilhængere af den faste forbindelse over Femern Bælt. Der er tale om repræsentanter for beboere langs strækningen, kommuner, fagforeninger, miljøbeskyttere, landmænd, erhvervslivet samt planlæggere og organisatorer. Hver anden eller tredje måned mødes forummet i erhvervscentret i Oldenburg. Der kommer i gennemsnit 70 gæster, og over 350 mennesker følger live-udsendelsen på internettet.

Efter tre år har forummet nu kunnet gøre positiv status over sit arbejde. På hidtil 15 møder er samtlige aspekter vedrørende den planlagte tunnel på dansk side og den stadig åbne udformning af jernbaneforbindelsen i Tyskland blevet diskuteret allerede på et meget tidligt stadie af projektet.

Et væsentligt punkt i forummets arbejde består i at lægge fakta på bordet. Ved hjælp af fakta kan der rettes op på forkerte forestillinger. I forummet dyrker man især dialogkulturen: Før hvert møde er der afsat tid til en borgerkonsultation, og efter hvert møde er der planlagt en spørgerunde.

Wir verwenden Cookies, um Ihnen den bestmöglichen Service zu gewährleisten (Mehr Informationen).
Wenn Sie auf unserer Seite weitersurfen, stimmen Sie bitte der Cookie-Nutzung zu. Ich stimme zu.

Für die volle Funktionsfähigkeit und eine fehlerfreie Darstellung der Website verwenden Sie bitte Microsoft Internet Explorer Version 10 oder höher oder eine aktuelle Version von Mozilla Firefox, Google Chrome, Safari oder Opera.